Pinterest

onsdag den 9. august 2017

Projekt drivhus: del 3.

Så kom tiden endelig til at jeg faktisk skulle sætte mit drivhus op !!
Jeg lånet et pæle bor af en nabo, og så kom den sværeste del.

At få fundamentet til at stå i vater + have 90 grader hjørner !!!!!
Dette tog mig samlet 4 timer !
så var der kun at hæle pæle cement i hullerne og fundamentet var færdigt.


Mens cementen tørre, samlede jeg gavle og siderne.


 Med lidt hjælp fra min mor og papfar, kom det hele op på højkant :)



Så kom glasset i.  
Glassene sættes i med glasklips, og hold da op hvor har man ondt i tommelfingeren bagefter. 



Så kom der kapilær kasser i, og et smut forbi Gartneri Toftegaard ved Køge, for at hente tomater, agurker og chili planter. 







Og som det gror !!


Min lille Freja er også blevet ganske glad for drivhuset og elsker at ligge i den gode stol :)


mandag den 7. august 2017

Chokolade Trøfler

De små hurtige lækkerbiskener!

de tager ingen tid at lave, og er vidunderlige !!



INGREDIENSER :

200 g Hakket mørk chokolade
1 dl Fløde
2 spsk Blød smør
Kakaopulver, hakkedenødder, frysetørrede bær eller hvad du ellers har lyst til at rulle dem i :)

Kom chokolade og smør.
Bring fløden i kog og hæld den over chokolade og smøret.
Rør til chokolade og smør er helt smeltet.

Køl massen i køleskab i ca. 1 time.
Form herefter til små kulger og rul dem i kakaopulver.

Opbevares på køl.

fredag den 4. august 2017

Projekt Drivhus: del 2.

Så er det blev tid til grus.
Vognmanden kom med det mens jeg ikke var hjemme og valgte at stille det ud på vejen.. Så først blev jeg nød til at flytte det fra vejen :(


Så blev der lagt stabilgrus ud.



En lille fiberdug, bare for en go' orden skyld :)


Og så et godt lag stabilgrus. 


Også kom gruset i vater


Jeg besluttede mig for at ligge fliserne i et sildebens mønstre, og ville helt sikkert gøre det igen !
Jeg syntes at det blev vildt flot og lidt anderledes. 



Jeg købte også en glaseret flise fra Helle Nørby som er keramiker, og laver de mest fantastiske belægnings sten.





Alle stenende lagt og klippet til (jeg lånte en flise kilper hos mit lokale byggemarked)
så blev der hældt godt med flise sand på.  


Næste step: fundament og drivhus !!!


onsdag den 2. august 2017

Birkes-Citron Muffins

De er svampede, lette, syrlig friske og helt igennem uimodståelig !!

De er efterhånden blevet en fødselsdags tradition, da de er den perfekte kontrast til den tunge, fed og søde lagkage.



INGREDIENSER :

Sirup:
Citronsaft fra 2 citroner (skalen skal bruges i dejen)
2 dl Sukker

Dej:
6 Æg
350 g Sukker
1 Citron (skal og saft, samt skal fra 2 dem brugt i siruppen)
150 g Smør (smeltet)
1 dl Birkes
350 g Mel
1½ spsk.  Bagepulver
1 dl Mælk


Saften af de sidste 2 citroner koges sammen med sukkeret til en sirup.
køl af.

Pisk æggene med sukkeret til skum.
Bland smør med citronskal, citronsaft, birkes og mælk sammen, og vend det i æggene.
Herefter blandes mel og bagepulver i.
Kom dejen i formene, og bag dem ved 200 grader i 15-20 min.

Prik huller i muffinerne og hæld siruppen over, når de kommer ud af oven.

mandag den 31. juli 2017

Projekt drivhus: del. 1

Jeg har i gennem længere tid haft drivhusdrømme.
Drømmen om et drivhus der var stort nok til at der både kunne dyrkes tomater, agurker osv., og samtidig være plads til en stol og bord til at kunne slappe af og nyde solskinnet, på trods af kulde og blæst.

Her i foråret skulle dette blive en realitet :)
Mor var skeptisk, hun kender flere der selv har sat drivhus op og de alle kom ud i store vanskeligheder.

Selvsikker som altid, med Google, youtube og pinterest i baghånden, sagde jeg selvfølgelig kan jeg da selv sætte et drivhus op !   

Så jeg fandt et godt tilbud på et 9,9 m2 drivhus med fundament og bigbag's med stabilgrus og afretning grus, og volía, jeg var i gang.

der hvor jeg oprindelig havde tænkt mig at stille drivhuset, kom det tæt på skellet, og drivhuset ville komme til at stå i skygge det meste af tiden.
Det går ikke og efter 2 dages tænkepause, var jeg gået i stå og kunne ikke bestemme mig for hvor det så skulle stå henne.
Men hvad har man da ikke fantastiske naboer til, og så var jeg tilbage på sporet !

Først blev der målt ud, så begynde jeg at udgravet ud.





Hele min grund hælder Og jeg som ikke er vant til hårdt fysisk arbejde, betød det at det hele kom til at tage en go´ uges tid før jeg var færdig med gravearbejdet. 




Strøm skal der også trækkes, til lys og evt. en radio



Næste step: grus. 

fredag den 5. februar 2016

Baa-ble Hat

Baa-ble Hat  er et gratis mønster der kan findes på Ravelry.
Mønstret er lavet af Donna Smith til "Shetland Wool Week"

Image_small2


Jeg faldt over mønstret og forelskede mig i det med det samme !!
det tog mig knap 2 dage og taddaa... et af de få projekter jeg lavede færdigt i første hug :)  


Jeg bruge Sandnes Garn "Kitten Mohair"

For dem der ikke kender Ravelry, er det en engelsk/amerikansk hjemme side fuldt af strikke og hækle opskrifter. Det eneste det kræver at komme ind på siden, er at man opretter sig som bruger, og dette er selvfølgelig 100% gratis... yhay !!

Opskrift :
Brug det garn der giver dig ca. 10 x 10 cm på 23 masker og 26 rækker  
Slå 96 masker på rundpind og strik rib (2 ret, 2 vrang) på pind/omgang 1 til 24
pind/omgang 25 strikkes *2 ret, 2 vrang, lav 1 luftmaske* gentag pinden/omgangen ud (i alt 120 masker)
Følg diagram fra højre mod venstre.
strik 2 sammen hvor vist, så du fortsætte med at følge mønsteret

Sidste række, du vil stå tilbage med 10 sting på din pind. Bryd garnet og tråd gennem de resterende masker med en gobelin nål. Træk garnet stramt for at lukke hul og væve i.
Lav/køb en pompom og sy på toppen af hatten

mandag den 1. februar 2016

Fransk Nougat

Hmm, der findes ikke noget bedre end fransk nougat!
Og denne opskrift er fantastik, mest fordi at denne franske nougat ikke bliver skrig-sød og at smagen af honning ikke overdøver det hele, som jeg har oplevet med andre opskrifter.
 
For at få en vellykket fransk nougat, er der nogen ting man lige skal vide :)
Nr. 1: når marengs og sukkerlage skal røres sammen, skal der rørs i ca. 10 minutter!, ellers risikere du at det færdige resultat "smelter" ved stuetemperatur.
Nr. 2: Det kræver en robust røremaskine!!  KitchenAid eller ligene.
En alm. håndmixer kan ikke klare det, og tro mig, det kan dine armkræfter heller ikke!.

Ingredienser
Marengs:
60 g sukker
75 g pasteuriserede æggehvider

Sukkerlage:
120 g vand
360 g sukker
210 g glukose
210 g honning

Fyld:
375 g mandler
150 g pistacienødder
Udstyr:
sukkertermometer
silikonemåtte til bagning
florsukker


Sådan gør du
Pisk marengs luftig og stiv.

Sukkerlagen sættes over, så den koger ved moderat varme, til den opnår en temperatur på 145 grader (som skal måles med et sukkertermometer).

Mandler og pistacienødder ristes let på en plade i ovnen.

Den kogende sukkerlage hældes i tynd stråle ned i marengsen, mens der piskes. Rør i ca. 10 minutter, til massen er sej og lettere afkølet.

Tilsæt de let ristede nødder i massen, og vend derefter massen ud på silikonebageplade strøet med florsukker.

Nougaten rulles ud med kagerulle til den ønskede størrelse. Lad den afkøle helt, og skær den ud i ønskede stykker.