Pinterest

søndag den 31. januar 2016

Verdens bedste brownies !!!

Rigtige brownies skal smage af chokolade og være "chewy".
Den skal være så tung at et lille stykke til teen, er alt hvad du behøver for at klare sukker trangen, eller bedre... server den lun, med en go' vaniljeis til !!!
 Jeg har brugt år på at finde en go' opskrift !!!
Og så endelig fandt jeg den på fantastiske Maja Vase's hjemmeside chocolat.dk, hvor opskriften er tyvstjålet :)
også billedet, da jeg ikke selv har taget noget af dem jeg selv har lavet.... de forsvinder bare for hurtigt !!!



Ingredienser:
Antal: 6-8 brownies
120 g mørk chokolade (jeg bruger 70%)
60 g smør
2 æg
180 g sukker
30 g hvedemel
10 g kakaopulver
1/3 tsk flagesalt
30 g hvid chokolade (en go' en)
30 g mælkechokolade
30 g alm. mørk chokolade (55 %)
30 g mørk chokolade (70 - 80 %)

Smelt 120 g mørk chokolade og smør i en skål over vandbad.
Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
Rør mel, kakao og salt i.
Hak chokoladerne groft, og vend dem i.
Hæld dejen i en firkantet form (ca. 16 x 16 cm) beklædt med bagepapir.
Bag brownien ved 175 grader i ca. 30 min.
Kagen skal virke lidt ubagt, når du tager den ud.
Afkøl den (gerne natten over), og skær den ud i gavmilde mundfulde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar